Verbände

Henning Sandager

9e5c5389-206f-437f-850a-83ca58dd01aa.jpeg
d7777d30-bd26-431b-8034-d0b22f9ebfbe.jpeg
0EE46DA6-5026-4964-9FDA-1C80314D6562_4_5005_c.jpeg
Skærmbillede 2024-02-02 kl. 07.42.19.png

MidtVest Lystfiskerforening

MidtVest Lystfiskerforening er en fusionering af den tidligere Herning-Ikast Lystfiskerforening, Aulum-Haderup Sportsfiskerforening og Sdr. Resen Lystfisker Konsortium og blev en realitet i november, 2023. 

Herigennem har vi grebet en unik mulighed for at skabe og videreudvikle noget af det bedste og mest attraktive fiskevand i Danmark. Træd ind i en verden af helt fantastiske fiskeoplevelser ved nogle af Danmarks bedste fiskevande. Her kan du udforske lakse- og havørredfiskeri, sø-fiskeri, tørflue fiskeri og meget mere. Mere end 125 km fiskevand fordelt på Karup Å, Skjern Å, Stor Å, Vorgod Å, Haderis Å, Fjederholt Å, Karstoft Å og Rind Å byder på helt unikke fiske- og naturmæssige oplevelser.


Karup Å systemet

Karup å og Haderis å er blandt top 5 for verdens bedste havørred åer. Foreningen råder i Karup Å over nogle af de bedste strækninger nedstrøms Hagebro, Vormstrup, Sdr. Resen og helt op forbi Karup by.

Haderis Å er det største tilløb til Karup Å. Her har vi fiskeret fra Staulund til udløbet i Karup Å, som også er godt fiskevand til havørred og bækørred.

Vandet i Stor Å ligger opstrøms vandkraft søen og byder på fiskeri efter stalling, bækørred men også laks & havørred i en uspoleret å-dal.


Skjern Å systemet

Foreningen har fiskevand i hele Skjern å systemet, hvor både fiskeri efter laks, havørred, bækørred og stalling er muligt. Du kan fiske i mægtige Skjern Å fra Sdr. Felding helt op til omkring Brande. Dyrke tørfluefiskeri i Fjederholdt Å efter bækørred og stalling. Samt forsøge at få en laks eller havørred i Rind Å eller Karstoft Å.


Døgnkort

MV-LF sælger 3 forskellige døgnkort til foreningens fiskevand.

1 fælles kort til MV-LF's døgnkortvand ved Skjern Å systemet. Klik på Skjern Å systemet.

1 fælles kort til MV-LF's døgnkortvand ved Karup Å, Haderis Å og Stor Å. Klik på Karup Å systemet.

1 fælles kort til MV-LF's døgnkortvand ved Haderis Å og Stor Å. Klik på Haderis Å eller Stor Å.