MidtVest Lystfiskerforening er en fusionering af den tidligere Herning-Ikast Lystfiskerforening, Aulum-Haderup Sportsfiskerforening og Sdr. Resen Lystfisker Konsortium og blev en realitet i november, 2023.
Herigennem har vi grebet en unik mulighed for at skabe og videreudvikle noget af det bedste og mest attraktive fiskevand i Danmark. Træd ind i en verden af helt fantastiske fiskeoplevelser ved nogle af Danmarks bedste fiskevande. Her kan du udforske lakse- og havørredfiskeri, sø-fiskeri, tørflue fiskeri og meget mere. Mere end 125 km fiskevand fordelt på Karup Å, Skjern Å, Stor Å, Vorgod Å, Haderis Å, Fjederholt Å, Karstoft Å og Rind Å byder på helt unikke fiske- og naturmæssige oplevelser.
Karup å og Haderis å er blandt top 5 for verdens bedste havørred åer. Foreningen råder i Karup Å over nogle af de bedste strækninger nedstrøms Hagebro, Vormstrup, Sdr. Resen og helt op forbi Karup by.
Haderis Å er det største tilløb til Karup Å. Her har vi fiskeret fra Staulund til udløbet i Karup Å, som også er godt fiskevand til havørred og bækørred.
Vandet i Stor Å ligger opstrøms vandkraft søen og byder på fiskeri efter stalling, bækørred men også laks & havørred i en uspoleret å-dal.
Døgnkort til MV-LF's fiskevand ved Karup Å systemet og Stor Å kan købes til perioden 1. marts - 31. oktober.
Foreningen har fiskevand i hele Skjern å systemet, hvor både fiskeri efter laks, havørred, bækørred og stalling er muligt. Du kan fiske i mægtige Skjern Å fra Sdr. Felding helt op til omkring Brande. Dyrke tørfluefiskeri i Fjederholdt Å efter bækørred og stalling. Samt forsøge at få en laks eller havørred i Rind Å eller Karstoft Å.
Døgnkort til MV-LF's fiskevand ved Skjern Å systemet kan købes til perioden 20. maj - 15. oktober.
MV-LF sælger 3 forskellige døgnkort til foreningens fiskevand.
1 fælles kort til MV-LF's døgnkortvand ved Skjern Å systemet. Vælg Skjern Å systemet.
1 fælles kort til MV-LF's døgnkortvand ved Karup Å, Haderis Å og Stor Å. Vælg Karup Å systemet.
1 fælles kort til MV-LF's døgnkortvand ved Haderis Å og Stor Å. Vælg enten Haderis Å eller Stor Å.
Byttekort til Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening
Gute meerforellen und trout angling
Über die Flüsse hinweg gibt es viele Möglichkeiten zum Angeln
Ein Abenteuer mit verschiedenen Angelmöglichkeiten
Tolles Äschenfischen sowie Lachs und Meerforelle